Connemaraponyen

Connemaraponyen er den største af ponyracerne.  Racen har sin oprindelse i det vestlige Irland i området Connemara som udgør et af Europas vestligste punkter, og som grænser op til Atlanterhavet.  Connemaraponyen er meget hårdfør og nøjsom og er særdeles velegnet til både voksne og børn. Connemaraponyen er meget alsidig, den har naturlige springevner, men er også velegnet til dressur, military, westernridning,distanceridning og kørsel.